Fiskerhavnen - Stejlepladsen

Bådehavnsgade, 2450 København S

Fiskerhavnen er anlagt af Havnevæsenet i 1943 på inddæmmet jord fra den omfattende sanering af Adelgade og Borgergade-kvarteret, der fandt sted i 1940’erne og 50’erne. Det har siden vist sig, at meget af jorden i området er forurenet og fyldt med beton, da man har brugt tjære og andre kemikalier i forbindelse med fiskeriet og klargøring af redskaber som eksempelvis fiskenet. Der har været fiskeri af torsk og hornfisk fra havnen siden dengang, og sidenhen er der også anlagt en mindre lystbådehavn med husbåde og forskellige værksteder. Små selvbyggede huse har ligeledes fået lov at gro frem. 

Stejlepladsen, der ligger ved siden af havnen, består af et grønt areal og en række huse, hvoraf nogle er ejet af en andelsforening, andre er lejemål. Begge områder har i årtier fået lov at passe sig selv nogenlunde uforstyrret fra den øvrige byudvikling og nybyggeri. Fiskeriet har beskæftiget omkring 50 skippere med op til 30 mand ansat i højsæsonen. I dag er kun nogle ganske få tilbage, der bedriver kystnært bundgarnsfiskeri ved opsætning af garn på havbunden, som fiskene kan indfanges i. Mange af fiskerne, deres børn og børnebørn har været med lige siden havnens anlæggelse, og nogle af dem kommer stadig på havnen i dag.

I marts 2019 besluttede Folketinget imidlertid at affrede området trods protester fra foreningen Fiskerhavnens Venner og beboerne i Sydhavnen. Derfor begyndte udviklingen af Stejlepladsen i 2023 af Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Således er i alt cirka 920 boliger under opførelse, hvoraf 25 procent skal være almene boliger og resten lejeboliger. Københavns Kommune vil også opføre en daginstitution i området. Ifølge Ejendomsselskabet får »kvarteret udsigt til vandet fra tre sider og kommer til at ligge tæt op ad det store naturområde Sydhavnstippen. Her skal livet leves ved vandet og havnen i en maritim og mangfoldig bydel med almene og private lejeboliger. Boligerne opfører vi i en ny form for klyngebebyggelser, som får udpræget grønne gårdrum og farverige facader i blandt andet genbrugsmaterialer, og hvor leg og ophold er flyttet ud i de omkringliggende stræder og kvarterspladser. Med Stejlepladsen vil vi skabe et grønt og fællesskabsorienteret kvarter i samspil med den lokale havn, bådklubberne og stedets attraktive omgivelser.« (Kilde: https://stejlepladskvarteret.dk/om-stejlepladsen)

Jern Henrik købte sin husbåd i 2004, og han har on-and-off været i gang med at renovere den lige siden. Han laver alt selv: svejser skroget og dækket, isolerer og beklæder indvendigt, sætter nye termovinduer i samt laver køkken og toilet. Han bruger oliefyr til opvarmning om vinteren og på sigt et pillefyr. Henrik, der også er ved at uddanne sig til skipper via fjernundervisning, kom oprindeligt fra Nordjylland til København. Han har sejlet havnebus i et par år og arbejdet som mekaniker, og   desuden har han arbejdet mange år på havet i udlandet med diverse småjobs. Han har fulgt udviklingen på havnen, hvor der især i de seneste tre år har været stigende opmærksomhed fra naboer og andre nysgerrige. »Folk kan godt lide de her rå områder, men så skal det friseres … Der er højt til himlen her, men vi ved godt, at det bliver svært.« Særligt lørdag og søndag har området været et udflugtsmål: »Når det er weekend, så føler man sgu næsten, man står på den anden side af hegnet i zoologisk have.« Opmærksomheden har ifølge Henrik både gode og dårlige sider. At havnen er opdaget som et attraktivt kulturmiljø, kan måske hjælpe med at bevare dele af den i fremtiden.

Asger Baagøe er jazzbassist og har boet på husbåden for enden af molen i snart syv år. Han købte den for pengene fra salget af en andelslejlighed i Nordvest. Asger bor i husbåden alene og bruger den blandt andet til øvelokale. Om vinteren, når det er koldt, sover han hos sin kæreste længere inde i Sydhavnen. Asger har købt ny motor til båden, så den nu er sejldygtig, ligesom han løbende renoverer den med forhåndenværende midler.

Flemming Vincent har været billedkunstner siden 1970’erne. Han maler gerne i stort format med indoptagelse af objekter på lærredet. Hans billeder er meget farverige og personlige, han har rejst meget i udlandet, malet store gavlmalerier og været gæsteprofessor ved kunstakademier. I sin ungdom mente hans far dog, at han måtte have en uddannelse, derfor uddannede han sig til tjener og kok og havde mange forskellige småjobs for at tjene til dagen og vejen. I 20 år har han haft bolig og atelier på havnen med sin kinesiske kone, og før det havde han forskellige steder på Nørrebro, som han måtte flytte fra på grund af huslejestigninger. Den forlængede lejekontrakt bliver da også en lignende udfordring. Huslejen kommer til at stige år for år, så Flemming er nødt til at sælge ud af sine malerier for at finansiere det.

Kuldskær er tidligere landevejsridder. Efter mere end 20 års vandringer på de danske veje slog han sig ned ved Stejlepladsen, hvor han nu har boet i et par årtier. Han er flyttet mange gange mellem flere forskellige adresser, men i de seneste to år har han fået tag over hovedet i en lille skurvogn med veranda, som han har fået foræret af en nabo, der selv byggede et flot større hus i tre etager lige ved siden af. Kuldskær er desuden inkarneret tilhænger af Boldklubben Frem og ser næsten alle deres hjemmekampe i Valby Idrætspark. 

Smeden Rene er havnens altmuligmand. Han kan lave alt i metal og andre materialer, udlåne værktøj og hjælpe med at lappe naboens cykel. Rene er indfødt sydhavner, og værkstedet har han haft i mere end 20 år. Han er den sidste af de oprindelige, der købte grunden, hvor der nu er andelsforening. »Jeg er lidt af et serviceorgan hernede på havnen,« siger han selv. Udskiftningen på pladsen har været stor i de senere år, mange af de gamle er flyttet væk, mens nye beboere er kommet til og har bygget nye moderne huse. Rene kører desuden motocross i New Zealand om vinteren, deltager i konkurrencer og har vundet et hav af medaljer.

Flemming har boet på pladsen ved Cafe Syd siden 1993 i et telt bygget af plastikpresenninger. Han lever af flaskepant og metalskrot, og hvad han ellers kan finde i området af mad og drikke. Flemming bruger ingen penge på mad, kun et tandlægebesøg en gang imellem. Han foretrækker at leve uden for statens og kommunens indflydelse efter folkepensionen blevet taget fra ham, ligesom han kæmper en kamp mod bankens gebyrer og forvaltning af hans formue, der stammer fra et hussalg på Frederiksberg for mange år siden. Her boede Flemming i 36 år med sine forældre. I sine unge år arbejdede han, men da forældrene døde, blev klunsning hans levevej. Han fastholder dog, at »det kun er midlertidigt« at bo uden varme på ganske få kvadratmeter. Derfor vil han gerne »finde noget andet. Hellere end gerne ... Et eller andet sted, næsten uanset hvor, og det må meget gerne være i Københavns Kommune. Jeg er slet ikke interesseret i ejendomme, det der med bolig vil jeg fuldstændig væk fra, jeg gider det ikke. Jeg skal svæve ude i det fri. Man kan jo forsvinde fuldstændig ud af systemet.«

Støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg