Barbie Museum

Vibevej 52, 2400 København NV

Siden 1989 har Lene Darlie Pedersen opbygget, hvad der formentlig er Danmarks største samling af barbiedukker. I alt består den af over 4000 dukker, næsten samtlige af dem er udstillet på hendes helt eget Barbiemuseum, der åbnede i 1994. Her er ingen faste åbningstider, men alle kan booke en omvisning og få en tur rundt på museet af Lene. Hun har arbejdet i en børneinstitution hele livet og bor selv i ejendommen ved Borups Allé, hvor museet ligger.

»Jeg har aldrig leget med Barbie. Jeg er for gammel. Men jeg samlede på gammelt legetøj og gik i en legetøjsklub, der hed Snurretoppen. Der var en, der samlede på Barbiedukker, og så tænkte jeg, at det var da meget sjovt. Og så har det taget lidt overhånd, kan du se,« forklarer Lene, mens hun viser rundt i det tætpakkede museum i to etager. Det er ikke til at se udefra, hvor de nedrullede persienner og den lukkede facade ikke gør meget væsen af sig. Kun et skilt på bygningen afslører, at der inde bag ved gemmer sig en samling ud over det sædvanlige. 

Udstillingen er kronologisk opbygget. Den åbner med den første pigedukke fra 1955, der blev fremstillet i Tyskland og dannede inspiration til det amerikanske mærke. Barbie begyndte som en lidt fræk tysk pige i en tegneserie, blev et par år senere lanceret som dukke og solgt på tyske tankstationer, egentlig målrettet mænd. En amerikansk forretningskvinde købte et par stykker med hjem til sin datter, der hed Barbara, og hendes bror Ken. Og som Lene siger: »Der var ingen, der troede, hun ville blive så populær, som hun blev. Hun har jo holdt i mange år.«

De amerikanske dukker kom således på markedet i 1959. Da Lene begyndte at samle, købte hun de ældre dukker brugt på loppemarkeder og i Den Blå Avis, mens de nyere dukker er blevet købt løbende, når de er kommet til salg i legetøjsbutikkerne. Alt udstyr, tøj og hår er originalt og passer specifikt til den enkelte dukke. I 1960’erne var Barbies stil lig med Marilyn Monroe og Jacqueline Kennedy med små fødder og slank krop, pagehår og moderigtigt tøj. Det har ændret sig løbende gennem tiden. Dukkerne er således ikke bare dukker. Hver og en af dem fortæller en større historie om tidens kropsidealer, mode og kendiskultur. »Jeg helmer ikke, før jeg har alle i en serie,« siger hun, mens hun peger og fortæller: »Jeg mangler en Cher-dukke. Jeg har tre, men jeg mangler den sidste. Og her er Kens skrivemaskine. Han er jo kontormand.«